Digtsamling 2006:

Mindet

Mindet om den formiddag

står lysende klart.

Denne uendelige ensomhed

Under disse hvide skyer.

Den svimlende ådal

og den dybblå himmel.

Et symbol på afsked,

noget var slut for altid.

Udsigt til skov

Rådyr står stille ved blågran.

Månen er purpurrød.

Striber af lilla sky.

Bagved højen følger vi ”slægters gang”.

Og en grævling ser undrende til.

Blå sø.

Ved den blå sø lander

en hejre.

Fjernt fra himlens tummel.

Bestandige kragetoner giver minderne lyd og stemmer.

Fastspændt

Hun lå fastspændt

mellem fortid og fremtid

Gravhøjene kaldte på opmærksomhed.

Fra højere udviklingstrin lød

lokkende stemmer.

Et efterkrigstidsbarn.

Et efterkrigstidsbarn

kan stadig i sine drømme høre

bombeflyenes brummende

lyd

fra havet mod vest.

Og det engelske fly, som faldt ned

bag ved den lille skov.

De døde unge soldater

havde fine ansigtstræk og

smukke hænder.

Udsigt over åen.

Blide klokketoner

ved aftenstide.

I åen vugger en and.

Fra brinken

kikker ræveungen frem.

Under den gamle eg

er åen fuldkommen.

Vi bliver stumme og

sagte synker solen ned.

Tjørn

Gennem vinduet dufter

tjørnebusk og hyld.

Blodbøgens grene og

kastanjer hilser på.

Tysk nationalmelodi

Pludselig blev der slukket for lærkens triller,

deroppe mellem hav og klit.

Tysklands nationalmelodi lød

ned igennem bunkernes skakter.

Hun svævede mellem liv og død,

forlod kroppen og smeltede sammen med

den lyseblå flyvende puppe.

Galaksemysteriet

En flok meteorer

fløj gennem galaksen.

De gennemborede jorden,

Som i to halvdele

lå og vippede i tusinde år.

Gråspurve og syrener

Glimtvis hører hun

gråspurvene i

syrenbuskens grønne grene.

Gennem ruden ser hun

Bedstes hånd på hans pande.

En mand ser tilbage

Fra køkkenvinduet

kunne han se syrenernes grønne blade

Og regndråberne lader solens stråler skinne igennem sig.

De kaster et skinnende mønster på det nye voksdug.

Ved den sidder han alene

og ser tilbage

på et langt liv.

Lever dag for dag.

Tænker på, da han ved forårstid fløjtede

om kap med himlens fugle.

Genkendte deres triller og færden

alle hver især.

Kursændring.

Der er øjeblikke hvor

kursen må ændres.

Vi mister fodfæste for en tid og

ser lys gennem nye sprækker.

Havskæg.

Skummende havskæg

om kystens lange linje.

Min barndoms solnedgang

med udsigt til det første kys.

Horisonten.

Horisonten hænges til tørre

Mens vinden smyger sig om min krop.

Lad os skåle sammen,

lad livet stå stille.

Med bølgernes brus

udviskes alle fortidens onde gerninger.

Snart blomstrer

Snart blomstrer ved

forfalden mur det store

hyldetræ, vores hule.

I skyggen af træet mærkes lette sommervinde.

Vandring langs historiens kant

forbi bølgende kornmarker.

Under himlens bue,

hvor musvågernes

skrig lyder fra det blå.

Birkene sukker i vinden

Græssende kvæg i brede enge.

Små tudser dukker op af

det flaskegrønne vand.

Når jeg bliver gammel

vil du så holde min hånd?

Huske de gode minder

Og glædes sammen med mig?

over en solsort i

grantræets høje top

i det spæde forår?

KR, Løkken 2006.

2018

Frihed og forår er på vej 1945

De fløjtede i mosen i skumringen
gemte sig i skove, enge,
gamle lofter og lader.
Sammen gik de sårbare på tværs af et fremmed land.
Så langt væk
fra alt de kendte.
Det var lige før lærken letted
og som unge helte
de igen forsvandt.
Nu har vi taknemmeligheden og minderne
om dem
Tilbage blev de tapre døde.